Så er det sommertid

Og vintersæsonen en nu overstået, og vi har nu (næsten) skudt de sidste skud på 10 og 15 m, og vi kan starte på de 25 – 50 – 200 meter om en 14 dages tid. Vi venter til det bliver lidt varmere.

Vi sluttede sæsonen med klubmesterskab og afslutning med præmieoverrækkelse. Også denne gang var mange mødt for at hylde de mange præmietagere – og den gode kage.

Vi har haft en god vintersæson med deltagelse i både DGI og unions turneringer, hvilket afspejlede sig i mængden af præmier på præmiebordet.

Det sidste vi nu mangler er DM for voksne, der afvikles den 1 – 2. april. Her har vi et hold voksen åben og et hold Seniorer med. I ungskytte weekenden deltog vi med 2 JUN skytter og 3 BK skytter, og her opnåede Magnus en flot 2. plads i BK.3 klassen på luftriffel. Pistolskytterne var i Vingsted den 25. marts, og her opnåede de 4 stillingsskytter på luftpistol en 2. plads. På standardpistol blev det til en 4. plads til veteranskytterne. Her blev det til en individuel 2. plads til Jan Sørensen. På luftpistol blev det til en ærgerlig 4. plads til mig.      

Tak for en god sæson og opbakning til vore arrangementer.