Børge Kristensens Mindefond

En annonce i Korsør Posten fik os til – på opfordring af John Sørensen – at fremsende en ansøgning om midler fra fonden.

John savnede et par biathlonrifler, for rigtigt at få gang i den sport, så ansøgningen gik på midler til 3 rifler á 13.000 kr.

Til vores overraskelse fik vi meddelelse om, at vi var bevilget 26.000 kr. til indkøb af 2 rifler. Beløbet bliver indsat på vores bankkonto, og den officielle overdragelse fandt sted i fredags den 3/6 i atletikklubbens lokaler ved Korsørhallen.

John – Povl og undertegnede deltog i ”uddelingen”. Hvor der var penge til bl.a golfklubben – roklubben – atletikklubben – Vemmelev skytteforening.

Alle fik overrakt det synlige bevis på deres andel.