Så er vi kommet godt i gang med vintersæsonen og allerede nu har vi gennemført første omgang af landsdelsturneringen med rigtig gode placeringer både på pistol og riffel.

Vintersæsonen bruger mange foreninger til at afholde åbne stævner, hvor vi jo kan deltage som vi har lyst og tid.

Foreløbig har der været stævner i Glumsø – Kyse og Tuse, hvor vi har deltaget med stor succes.

I Glumsø deltog Alexander Prip, hvor han vandt JUN 2 klassen med 198/7 – 195/8. Næste stævne med Korsør deltagelse var:

Kyse, hvor vore skytter også toppede i flere klasser.
BK1 Andreas Andersen nr. 5 med 200/11 – 197/9. De 200 p var nok til at vinde hovedskydningen.BK2 nr. 1 Thor Hansen med 199/6 – 200/14. Thor vandt også hovedskydningen. Sascha Bross vandt BK4 med 196/7 – 194/4, også hovedskydningen vandt Sascha. Nicolaj Christensen var med for første gang og selv om vi her skød på papskiver sluttede han med 188/3 – 1905, hvilket rakte til 5. pladsen. I JUN2 vandt Alexander Prip med 197/6 – 200/6 skarp forfulgt af Jonathan Lohse med 198/10 – 197/7. I hovedskydningen byttede de 2 plads så Jonathan blev nr. 1. I SEN1 klasse deltog Inge Nielsen, også Inge blev nr. 1 i klassen.

Tuse var vi 8skytter, I BK1 deltog Andreas og 198/13 – 197/6 rakte til 7. pladsen, BK2 med 16 deltagere tog Thor Hansen sig suverænt af med 200/13 – 200/11, resultatet sendte ham direkte i BK1 klassen. Sascha Bross var også suveræn i BK4 klassen resultatet 197/5 – 198/9 var nok til 1. pladsen og billet til BK2 klassen. I samme klasse deltog Kirstine Vester og med 193/3 og 196/2 blev det til en flot 3. plads. I JUN1 blev Ditte Skov nr. 2 med 200/13 – 197/5. i JUN2 klassen blev Jonathan Lohse nr.2 med 198/6 – 196/5 og Alexander nr. 3 med 195/5 – 196/7. Der blev også dystet på luft, og også her med flotte resultater Andreas 197/5 -198/6 – Sascha nr. 1 i BK3 199/5 – 200-12, her blev Thor nr. 2 med 196/3 -200/11. Alexander tog revance over Jonathan med 197/00 – 198/6 mod 197/6 – 195/3. Et rigtig god t stævne for Korsør Skytteforening.

Næste store stævne er vores eget ELEY-CUP den 4. og 6. december, vi håber på stor deltagelse af vore skytter.